Arbejdsformer og metode
MENNESKESYN OG PÆDAGOGIK
Der lægges vægt på en stabil og tillidsfuld kontakt i samarbejdet mellem den unge og konsulenten.
Der er ikke til Socialkonsulenten tilknyttet kontor eller lokaler, hvor det forventes at den unge vil møde op eller på anden måde have tilknytning til.
Der lægges vægt på at arbejdet foregår i den unges lokalmiljø, og at der støttes op omkring at benytte de muligheder, den unge har omkring sig.
PRIMÆR KONTAKT
Det er med disse begreber om afhængighed i baghovedet, at der i samarbejdet mellem den unge, konsulenten og socialforvaltningen udarbejdes en langsigtet handleplan.
Eksempel på typiske punkter:
Boligforhold
Job, aktivering, uddannelse
Økonomi
Ud over disse punkter vil der selvfølgelig være mere konkrete individuelle problemstillinger.
Samarbejdet mellem den unge og konsulenten vil altid tage udgangspunkt i målene i handleplanen.
Den tætte kontakt mellem konsulenten og den unge vil sikre at der er altid er føling med, hvor den unge er ”lige nu”
Det vil være muligt for den unge, at komme i kontakt med konsulenten døgnet rundt i 365 dage om året.
Der vil hver 3. måned blive udarbejdet en rapport, som typisk vil blive fulgt op af et opfølgnings-/evalueringsmøde mellem den unge, konsulenten og Socialforvaltningen.
Eksempel på indhold af rapport og dagsorden.
- Hvor er den unge i sit liv lige nu ? ( hvad går godt, hvad går ikke godt)
- Hvordan går det i forhold til handleplanen?
- Har der været tilbagefald i gammelt mønster, hvad skete der ? Hvad blev der gjort ?
TERAPI
Nogle unge vil måske periodevis have behov for en terapeutisk indsats for at få bearbejdet akutte eller gamle traumatiske oplevelser.
Det er muligt, at tilbyde et sideløbende terapeutiske forløb.
Dette vil foregå på den måde, at de fast tilknyttede terapeuter, uafhængigt af det pædagogiske indhold/samarbejde, vil arbejde med den unge i det terapeutiske rum.
Problematikker der vil ligge indenfor det terapeutiske rum kunne i akutte situationer være selvmordsforsøg, tab af familie, unge der har været udsat for overgreb, (vold, sexovergreb).
Typiske eksempler på problemstillinger der eventuelt kunne starte et terapeutisk forløb kunne være depression, angstanfald, tvangstanker/handlinger (OCD) og spiseforstyrrelser.
SOCIALKONSULENTENS METODE OG PRAKSIS OVERVEJELSER:
De fleste af de unge som henvises til Socialkonsulenten har enten haft anbringelser eller støtteforhold bag sig.
De er ”unge” som af den ene eller anden grund er ”faldet” igennem og som ikke har kunnet leve op til de forventninger og krav som omgivelserne har stillet til dem.
Nederlag på nederlag har betydet, at deres selvfølelse er lav og de har efterhånden svært ved at tro på dem selv. De har det svært med ”livet” og bærer rundt på en psykisk smerte som de ikke kan håndtere konstruktivt. Samtidig skal de jo overleve trods denne smertetilstand.
Disse unge løser ofte problemet ved krampagtigt at beskytte sig mod generende erkendelser og ubehagelige følelser. De kan ofte virke som ikke-motiverede og kan umiddelbart være svære at hjælpe.
De søger ofte hjælp for at få mod til at møde deres smerte og for at løse deres problemer, men kontaktforsøget sker ofte i forklædt form.
Den smerte, de ikke kan håndtere, kan være af forskellig art. Den kan bestå i, at man indser og føler, hvor ensom man er, eller at man oplever, hvor skuffet man er over vigtige personer i sine omgivelser. Den kan også omfatte rædsel, tomhed, meningsløshed, skyldfølelse osv. Angst er en almindelig fremtrædelsesform for smerten.
Fælles for alle disse følelsesmæssige oplevelser er, at de er meget generende for de unge, som får svært ved at se fremad og i stedet udvikler uhensigtsmæssige overlevelsesstrategier.
SOCIALKONSULENTEN ER INSPIRERET AF PER REVSTEDT MOTIVATIONSTEORI
Menneskesynet bag denne teori er:
"At menneskets inderste natur er konstruktiv, målrettet, social og aktiv"
Det er derfor Socialkonsulentens kongstanke, at intet menneske er ”håbløs”. Den unge ikke- motiverede, kan blive motiveret gennem mødet med Socialkonsulenten, under forudsætning af, at Socialkonsulenten formår at konfrontere den unges livsløgne, ansvarsforflygtigelse og følelse af ensomhed på en nænsom og konstruktiv måde.
En vigtig forudsætning for at en udvikling kan opstå, er at den unge bevæger sig fra at være latent motiveret til at være manifest motiveret:
Derfor har Socialkonsulenten altid sit fokus på den unges motivationsgrad
Latent motivation, er når den unge er passiv, fralægger sig ansvaret for eget liv og trækker sig fra social kontakt.
Manifest motivation: er når den unge mærker lyst til at forandre sit liv i en positiv retning, hvor den unge ønsker at blive bedre til at samspillet med andre, bliver bedre til at påtage sig ansvaret for eget liv og handlinger, samt ønsket om at være et aktivt menneske
Den unge har altid et medansvar for eget liv, uanset om den unge vil påtage sig dette eller ej.
Det væsentligste for Socialkonsulenten er at få skabt kontakt mellem den unge og dennes sunde kerne.
Dette kan ske, hvis Socialkonsulenten kan være ærlig, have tiltro, forhåbninger, engagement, forståelse og respekt overfor den unge. Alle disse egenskaber og evner støtter og retter sit fokus mod den sunde kerne i den unge.
Den unge skal over tid, turde tro på disse evner igen, og det er her Socialkonsulenten bliver en levende model.
I praksis sker dette ved at Socialkonsulenten kan være konfronterende i mødet med den unge. Socialkonsulenten spejler det den unge ser, hører og mærker i mødet.
I den periode den unge er latent motiveret vil vedkommende måske reagere negativt, aflyse aftaler, eller helt blive væk fra en sådan. Her bliver Socialkonsulentens nød til at forstå den unges kontaktrebus og være vedholdende og have tiltro til at den unge pt. ikke kan reagere anderledes, end vedkommende gør.
Først når Socialkonsulenten har bevist at vedkommende vil den unge og forstår kontaktrebusen, begynder den unge at forandre sig.
Kontaktrebus:
"Er den uhensigtsmæssige adfærd den unge udviser i mødet med Socialkonsulenten og andre"
Socialkonsulenten har på ingen måde ansvar for den unges kontaktrebus. Det er en overlevelsesstrategi som den unge har udviklet gennem sit liv, for at beskytte sig mod svigt, tab og afvisninger.
Så længe den unge har brug for at være destruktiv i mødet med Socialkonsulenten, så længe tør den unge ikke at forandre sig og sit liv. Den unge har brug for tid, og i denne periode er forskellig fra ung til ung.
I praksis betyder det, at Socialkonsulenten bevidst arbejder på, at repræsentere ovenstående værdier. Det betyder at vi spejler de unges adfærd og synliggøre konsekvenserne af den unges valg.
Vi forsøger at udvise vedholdenhed og rummelighed nok til at ville og kunne være sammen med den unge, som den unge er.
Socialkonsulentens mål er at få den enkelte unge til igen at turde tage ansvar for sit eget liv og igen at tro på, at det er bedre at være aktiv og i socialt samspil, end at leve i den/det destruktive tilstand/liv, som den unge står midt i.
I bogen Den usynlige rygsæk, skriver forfatterne: Det smertefulde skal tages op af ”rygsækken” så man kan se det og tale om det. Når det bliver pakket ned i ”rygsækken” igen vil det ikke fylde så meget som før. Fra da af, vil man kunne begynde at tage det fulde ansvar for, at ens voksenliv kommer i balance, uanset hvad ”rygsækken” måtte indeholde.